Ølsted Judo Klub

( Tilbage )

Judo som en Budo-gren

Der findes adskillige fortolkninger af hvad Judo er. Nogle korrekte, andre baseret på ensidige og vestligt orienterede opfattelser.

Den vestlige verdens mennesker er opvokset i en tid påvirket af konkurrence-mentalitet, og denne del af kulturen vil som helhed afspejles i deres opfattelse af Budo og Judo.

Som de andre Budo-grene, er Judo kampkunst.

Kano Shihan udviklede Judo som et system ved at fjerne de garanteret farlige og brutale teknikker fra de gamle Ju-Jutsu-grene han havde studeret. Dette betød at alle uanset alder og køn havde mulighed for at udføre hans Ju-Jutsu-system.

Dette ses også af hans to elementære læresætninger:

"Optimal udnyttelse af fysisk og mental energi" og "Gensidig velfærd og gavn".

Her vil jeg gerne stille spørgsmålet: Hvor i disse linier ligger konkurrencen og medalje-jagten gemt?

Lad os bruge ægget som eksempel: Blommen er Kata - hviden er Rendori - skallen er Shiai - dog ikke med samme vigtige funktion, da Shiai kun var tilsigtet de helt unge, så de kunne bruge deres overskydende energi under opsyn. Der er lavet regler for konkurrence i Shiai (kamp/konkurrence), og de bør være så velkendte for udøverne at Shinbans (dommer) tilstedeværelse nærmest er overflødig; hans funktion er nærmere en instruktørs end en dommers.

Rendori er den metode man benytter til at træne teknik og reaktioner under fri udøvelse. Ethvert tiltag til konkurrence er bandlyst, da "fri udøvelse" betyder træning som alle elever har glæde af - på trods af deres forskellige evner.

En 6. Kyu skulle gerne kunne lære fra en Dan-grad uden at føle sig trådt på. Uanset ens niveau bør man være i stand til at lære fra andre, ingen er så dygtige at vedkommende ikke kan lære af andre.

Kata er den metode man bruger til at undervise eleven i basale metoder og teknikker, og afpudse de sidste detaljer gennem intensive studier heraf.

I dag er mennesker desværre mere fokuserede på konkurrence end uddannelse og viden. Kano Shihan var instruktør og underviser: Han brugte undervisningen til at udvikle sit system, som han kaldte "Judo". Forespurgt af en forfatter om hvilken kampkunst han underviste i, svarede han at han underviste sine elever i Jujutsu, men kaldte sit system Judo.

Spørger man japanere der udøver Judo, om det er en sport, vil det undvigende svar normalt være, at det kan det også være.

Det er een måde at udtrykke at kampkunst ikke er en leg eller en sport, men betydeligt mere alvorlig, endog farlig hvis man opfatter det overfladiskt og uforsigtigt.

Chefinstruktøren på Katori Shinto Ryu, Sensei Risuki Utake, siger at Budo indeholder muligheden for konkurrence, hvorimod det tidligere Bujutsu ikke tillod dette element. Konkurrence resulterer i at forholdet mellem lærer og elev også bliver kompetitivt, hvilket hindrer den forståelse og tillid som er nødvendig for at undervise i alle facetterne af en kampkunst.

Shihan Jigoro Kano var pioner indenfor flere områder. Han introducerede baseball i Japan og foranledigede at Karate blev demonstreret i Japan i 1926. Han introducerede graduerings-systemet med Kyu- og Dan-grader, og brugte begrebet Do i stedet for Jutsu i hans system.

I hans samtid var der adskillige Ju Jutsu skoler, og det var derfor afgørende for ham at adskille sig fra disse, hvorfor han døbte sit system Judo. Dette var en måde hvorpå han kunne gøre opmærksom på forbindelsen mellem fysisk og mental udvikling, som var formålet med hans nye system.

Fra Tokugawa-perioden og fremefter begyndte Jujutsu litteratur at blive samlet, men den første optegnelse over noget lignende er citeret i Judo-higaku-sho (vigtige optegnelser over Judo) som "Gribeteknikker var almindelige i Eisho-perioden." I Eisho-perioden (1504-20), var Ashikaga Yoshimitsu Shogun under Kejser Go-Kashiwa-Bara's styre og Ashikaga-perioden på sit sidste. Det var en periode domineret af borgerkrige.

Omkring 1910 blev Judo accepteret og anerkendt af japanske Jujutsu skoler som moderne japansk jujutsu.

Shihan Jigoro Kano's forståelse for undervisning frembragte Gokyo-systemet, Nage No Kata, Juno Kata og, ikke at forglemme, Kanos vigtigste værk, Itsutsu No Kata.

Martin Pedersen,
8th Dan Kyoshi.

(Oversat og forkortet af Jesper Buhl)

( Tilbage )